Henrik Ibsen havde i Det Moderne gennembrud gjort oprør
mod samfundets normer og religionen gennem sine værker. Han sætter fokus på det
realistiske frem for romantikken, der sjældent var realistisk. Dvs. kvindens
status i samfundet. Og det manddominerende, traditionelle og konservative
norske borgerlige samfund. Et Dukkehjem af Henrik Ibsen, hvilket udkom i 1984,
sætter fokus på dette problem. Dramaet tager udgangspunkt i Noras ægteskab.
Helmer er autoriteten i ægteskabet. Nora vælger at gøre oprør mod Helmer og
samfundets pres på hende. Dramaet tager udgangspunkt i Noras udvikling, fra at
være en ufri hustru, til en oprørsk fri kvinde. Henrik Ibsen har lagt stor vægt
på frigørelsen af kvinden i dette drama skrevet i Det Moderne Gennembrud.

Opgaven sætter problemstillingen i fokus: Hvorfor
og hvordan udvikler Nora sig gennem dramaet? Noras forandring opstår på grund
af samfundet og Helmers pres.

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

For at besvare spørgsmålet og bevise hypotesen, bliver
der lagt vægt på årsagen til Noras udvikling, både på grund af Helmer, men også
på grund af religionen, samfundet er præget af. Og sidst hvordan hun udvikler
sig til en fri kvinde.

Grunden
til at Nora beslutter sig for at forlade sin rolle som hustru og moder, er
Helmers manglende forståelse for hvorfor hun valgte at låne penge. Som hustru
føler Nora at det er en pligt at passe på Helmer. Denne pligt udfører hun ved
at låne penge til gavn for hans helbred. Dog strider denne handling imod
Helmers værdier. Hans rolle som forsørger for sin familie er en essentiel rolle
i daværende konservative samfund. (Pedersen, 2013)Det er her kærlighed og selvrespekt
støder med hinanden. Nora gør det meget klart i akt 3, hvor hun endelig gør op
med Helmers konservative tankegang. Dialogen mellem Helmer og Nora gør det
meget klart for publikummet at Nora har brudt kvindesynet. Nora:”… men at de love skulde være rigtige, det kan jeg umulig få i
mit hode. En kvinde skal altså ikke ha ret til at skåne sin gamle døende fader,
eller til at redde sin mands liv! Sligt tror jeg ikke på” (Ibsen, Et dukkehjem, 1984, s. 98,
akt 3)
Nora hjælper Helmer af ren kærlighed, hvorimod Helmers selvrespekt betyder mere
end Noras kærlighed. Som en mand med autoritet kan Helmer ikke tillade at Nora
har hjulpet familien økonomisk. Helmer og Nora er to vidt forskellige
mennesker. Nora drives af følelser, hvorimod Helmer drives af fornuften. De
modsiger hinanden. Nora er fuldkommen uvidende og udannet af hvad der har med
samfundets regler og love at gøre. I akt 3, gør Helmer brug af ord som barn, i
dialogen med Nora, i håb om at hun stadig er naiv, og lytter til ham. Helmer: “Du taler som et barn, du forstår
ikke det samfund, du lever i” (Ibsen, Et Dukkehjem , 1884, s. 98,
akt 3).
Samfundet var drevet af ren fornuft, ligesom Helmer var. Samfundets definition
af fornuft betød at manden skulle forsørge familien, han var autoriteten, og
havde al magten.  Helmer ved at Noras
dokumentfalsk er ulovligt, og kender til konsekvenserne. Hvorimod, Nora er naiv,
og ikke ser noget forkert i at hun har brudt loven for kærlighedens skyld. Den
manglende forståelse for hvorfor Helmer bliver så rasende, og ikke kan
acceptere hjælp fra sin kone, er hvad driver Nora væk fra familien. Derfor
beslutter Nora sig for at gøre op med den konservative og traditionelle
tankegang samfundet er drevet af. Hendes udvikling ses gennem kompositionen,
hvor hun går fra at repræsentere en ufri hustru, til en fri selvstændig kvinde.
Kompositionen indeholder fasen peripeti. Gennem denne fase tager Noras liv en
vending, når hun vælger at forlade rollen som hustru/dukke. Helmer får ikke en
lykkelig slutning. Ibsen har skrevet et virkelighedsnært,
naturalistisk drama, som introducerer virkelighedens problemer i samfundet.
Helmer har inkluderet et vigtigt tema, som er kvindesynet Nora bryder i
slutningen af stykket. Et naturalistisk drama var nok det tætteste et drama
kunne komme til virkeligheden.

En
andet mulig årsag til at Nora forlader sin rolle som hustru i 3. akt, er endnu
et vigtigt tema, der bliver beskrevet en del i sidste akt. Religion styrede
samfundet. Men endnu vigtigere var religionen signifikativ i et ægteskab.
Helmer referer en del til religion, i sidste akt, i dialogen mellem Nora og ham.
Nora: “Hvad regner du da for mine
helligste pligter?” Helmer: “Og det skal jeg behøve at sige dig! Er det ikke
pligterne imod din mand og dine børn” (Ibsen, Et Dukkehjem , 1884, s. 97,
akt 3).
For Helmer er det klart at en kvindes helligste pligter er at passe sine
børn, og tilfredsstille sin mand. Ifølge Helmer er Noras eneste pligter,
pligterne imod hendes børn og mand. Børnene og manden kommer før hende selv.
Det er præcis dette pres religionen og kirken sætter på kvinden. Kvinden
rettighed til at sætte sig selv først fandtes ikke på daværende tidspunkt.
Henrik Ibsen, sætter et samfunds problem i fokus, hvilket er religionen. Dog
gør Nora det klart hvad der kommer først for hende, “Jeg tror jeg er først og fremst et menneske” (Ibsen, Et Dukkehjem , 1884, s. 97,
akt 3).
Denne replik kan forstås som at Nora endelig har åbnet øjnene for
kvindens plads i samfundet ifølge kirken og religion.

Et
Dukkehjem følger den traditionelle komposition som indeholder 5 faser:
eksposition, knude, krise, peripeti og afslutning. (Larsen, 2010) I den første fase:
eksposition, introduceres Helmer og Noras traditionelle familieliv. “..der bærer en julegran og en kurv, hvilket
han gir til stuepigen, som har lukket op for dem” (Ibsen, Et Dukkehjem , 1884, s. 11,
akt 1).
Der er brugt regibemærkninger i starten af dramaet. Samtidig med at
beskrivelsen giver et overblik af familiens økonomi, kan dette citat også
tolkes som at forfatteren viser et lykkeligt billede af denne familie, da de
har råd til en stuepige, og på trods af det, får man det indblik at de ikke har
mangel på penge. Måden Helmer og Nora taler til hinanden, tyder også på at deres
forhold er lykkeligt. Helmer: “Min søde lille sanglærke” (Ibsen, Et
Dukkehjem , 1884, s. 15, akt 1). Set udefra, kan
deres ægteskab tolkes som lykkelig og glad. Dialogerne mellem dem, hvor Helmer
kalder Nora søde navne, giver helt klart et billede af et ægteskab, hvor begge
parter er glade for hinanden. Dog udvikler dramaet sig. Nora: “Her har jeg været din dukkehustru, ligesom jeg var pappas dukkebarn.
Og børnene, de har igen været mine dukker. Jeg syntes det var fornøjeligt når
du tog og legte med mig” (Ibsen, Et Dukkehjem , 1984, s. 95, akt 3). Nora åbner øjnene
for hvad deres ægteskab har været baseret på. Hvilket er at hun var hans
dukkehustru, som skulle adlyde ham, og som diskuteret i forrige afsnit, ikke
blande sig i noget der har med mandens rolle at gøre. Dette er det ultimative
vendepunkt for Nora, som også betegnes som peripeti i et drama. Dramaet for en
hel anden drejning, end forventet. Nora forlader sin familie, hvilket er
ulykkeligt, men alligevel er dette en lykkelig slutning for Nora der har brudt
kvindesynet.

I
første akt, bliver Nora og Helmers ægteskab skildret som lykkeligt. Dette
kommer til syne i akt 1, hvor Helmer beskriver kalder Nora: Helmer: ..”min kære lille Nora” (Ibsen, Et Dukkehjem , 1884, s. 14, akt 1 ). Som sagt er
Nora en lydig hustru i starten af dramaet. Helmers brug af ord, og navne han
giver Nora som understreget tidligere, giver et indblik af deres forhold. “Kære lille”, kan godt forestås som at
Helmer behandler Nora som et barn. Hvilket betyder at hun skal være lydig. Men
idet at Nora, udvikler, og faktisk opdager at der er noget galt med deres
ægteskab, kan Helmer ikke tolerer. Og hans blide tone, forandrer sig til at
være grov. “Å, du forblindede, uerfarne
skabning” (Ibsen, Et Dukkehjem , 1884, s. 96,
akt 3).
Ændringen af hans tone, og sprog, opstår i sidste akt, da Nora har ændret
sig, og er blevet en fri oprørsk kvinde. Den sceniske fremstilling, gør dramaet
ekstra beskrivende. Henrik Ibsen giver Helmer en chance for at beskrive sine
indre følelser og tanker gennem disse replikker. Dette strider imod Helmers
traditioner og konservative tankegang. Han kalder hende uerfaren, hvilket hun
er. Dog er hun kun uerfaren fordi hun vælger at gøre det klart for Helmer hvad
der er forkert med deres ægteskab. Hun forstår endelig at deres forhold er
bygget på at hun skal opføre sig pænt, og være lydig. Men også at hendes
beslutning for at redde Helmers liv, ingen betydning har for ham. Ironisk set
er Nora faktisk ikke længere forblindet, hun har åbnet øjnene for sandheden.

            Problemstillingen er: Hvorfor og hvordan udvikler Nora sig gennem
dramaet? Pointen med dramaet var at give et realistisk billede af samfundets
problem. Og essayet kommer ind på en del vigtige komponenter, som årsagen til
Noras udvikling. Hvilket var religionen som samfundets var præget af, og Noras
ægteskab med Helmer. Selvom dramaet giver et billede af en lykkelig familie i
første akt, udvikler dramaet sig, og det gør hovedpersonen Nora også. Det der
gør Henrik Ibsens drama ekstremt interessant og vigtigt er slutningen.
Publikummet for en slutning enhver kvinde fortjener som er spærret inde i et
ægteskab. Slutningen giver håb om frihed for kvinder. Selvom dramaet følger den
traditionelle komposition, gør slutningen den dramaet anderledes fra andre
dramaer. Da det er skrevet i det moderne gennembrud der fokuserede på det
realistiske frem for det romantiske.