Henrik Ibsen havde i Det Moderne gennembrud gjort oprørmod samfundets normer og religionen gennem sine værker. Han sætter fokus på detrealistiske frem for romantikken, der sjældent var realistisk. Dvs.

kvindensstatus i samfundet. Og det manddominerende, traditionelle og konservativenorske borgerlige samfund. Et Dukkehjem af Henrik Ibsen, hvilket udkom i 1984,sætter fokus på dette problem. Dramaet tager udgangspunkt i Noras ægteskab.Helmer er autoriteten i ægteskabet. Nora vælger at gøre oprør mod Helmer ogsamfundets pres på hende.

Best services for writing your paper according to Trustpilot

Premium Partner
From $18.00 per page
4,8 / 5
4,80
Writers Experience
4,80
Delivery
4,90
Support
4,70
Price
Recommended Service
From $13.90 per page
4,6 / 5
4,70
Writers Experience
4,70
Delivery
4,60
Support
4,60
Price
From $20.00 per page
4,5 / 5
4,80
Writers Experience
4,50
Delivery
4,40
Support
4,10
Price
* All Partners were chosen among 50+ writing services by our Customer Satisfaction Team

Dramaet tager udgangspunkt i Noras udvikling, fra atvære en ufri hustru, til en oprørsk fri kvinde. Henrik Ibsen har lagt stor vægtpå frigørelsen af kvinden i dette drama skrevet i Det Moderne Gennembrud. Opgaven sætter problemstillingen i fokus: Hvorforog hvordan udvikler Nora sig gennem dramaet? Noras forandring opstår på grundaf samfundet og Helmers pres.

For at besvare spørgsmålet og bevise hypotesen, bliverder lagt vægt på årsagen til Noras udvikling, både på grund af Helmer, men ogsåpå grund af religionen, samfundet er præget af. Og sidst hvordan hun udviklersig til en fri kvinde. Grundentil at Nora beslutter sig for at forlade sin rolle som hustru og moder, erHelmers manglende forståelse for hvorfor hun valgte at låne penge. Som hustruføler Nora at det er en pligt at passe på Helmer. Denne pligt udfører hun vedat låne penge til gavn for hans helbred. Dog strider denne handling imodHelmers værdier. Hans rolle som forsørger for sin familie er en essentiel rollei daværende konservative samfund.

(Pedersen, 2013)Det er her kærlighed og selvrespektstøder med hinanden. Nora gør det meget klart i akt 3, hvor hun endelig gør opmed Helmers konservative tankegang. Dialogen mellem Helmer og Nora gør detmeget klart for publikummet at Nora har brudt kvindesynet. Nora:”… men at de love skulde være rigtige, det kan jeg umulig få imit hode. En kvinde skal altså ikke ha ret til at skåne sin gamle døende fader,eller til at redde sin mands liv! Sligt tror jeg ikke på” (Ibsen, Et dukkehjem, 1984, s.

98, akt 3)Nora hjælper Helmer af ren kærlighed, hvorimod Helmers selvrespekt betyder mereend Noras kærlighed. Som en mand med autoritet kan Helmer ikke tillade at Norahar hjulpet familien økonomisk. Helmer og Nora er to vidt forskelligemennesker. Nora drives af følelser, hvorimod Helmer drives af fornuften. Demodsiger hinanden. Nora er fuldkommen uvidende og udannet af hvad der har medsamfundets regler og love at gøre. I akt 3, gør Helmer brug af ord som barn, idialogen med Nora, i håb om at hun stadig er naiv, og lytter til ham. Helmer: “Du taler som et barn, du forstårikke det samfund, du lever i” (Ibsen, Et Dukkehjem , 1884, s.

98, akt 3).Samfundet var drevet af ren fornuft, ligesom Helmer var. Samfundets definitionaf fornuft betød at manden skulle forsørge familien, han var autoriteten, oghavde al magten.

  Helmer ved at Norasdokumentfalsk er ulovligt, og kender til konsekvenserne. Hvorimod, Nora er naiv,og ikke ser noget forkert i at hun har brudt loven for kærlighedens skyld. Denmanglende forståelse for hvorfor Helmer bliver så rasende, og ikke kanacceptere hjælp fra sin kone, er hvad driver Nora væk fra familien. Derforbeslutter Nora sig for at gøre op med den konservative og traditionelletankegang samfundet er drevet af. Hendes udvikling ses gennem kompositionen,hvor hun går fra at repræsentere en ufri hustru, til en fri selvstændig kvinde.Kompositionen indeholder fasen peripeti. Gennem denne fase tager Noras liv envending, når hun vælger at forlade rollen som hustru/dukke. Helmer får ikke enlykkelig slutning.

Ibsen har skrevet et virkelighedsnært,naturalistisk drama, som introducerer virkelighedens problemer i samfundet.Helmer har inkluderet et vigtigt tema, som er kvindesynet Nora bryder islutningen af stykket. Et naturalistisk drama var nok det tætteste et dramakunne komme til virkeligheden.Enandet mulig årsag til at Nora forlader sin rolle som hustru i 3.

akt, er endnuet vigtigt tema, der bliver beskrevet en del i sidste akt. Religion styredesamfundet. Men endnu vigtigere var religionen signifikativ i et ægteskab.Helmer referer en del til religion, i sidste akt, i dialogen mellem Nora og ham.Nora: “Hvad regner du da for minehelligste pligter?” Helmer: “Og det skal jeg behøve at sige dig! Er det ikkepligterne imod din mand og dine børn” (Ibsen, Et Dukkehjem , 1884, s. 97, akt 3).For Helmer er det klart at en kvindes helligste pligter er at passe sinebørn, og tilfredsstille sin mand.

Ifølge Helmer er Noras eneste pligter,pligterne imod hendes børn og mand. Børnene og manden kommer før hende selv.Det er præcis dette pres religionen og kirken sætter på kvinden. Kvindenrettighed til at sætte sig selv først fandtes ikke på daværende tidspunkt.Henrik Ibsen, sætter et samfunds problem i fokus, hvilket er religionen.

Doggør Nora det klart hvad der kommer først for hende, “Jeg tror jeg er først og fremst et menneske” (Ibsen, Et Dukkehjem , 1884, s. 97, akt 3).Denne replik kan forstås som at Nora endelig har åbnet øjnene forkvindens plads i samfundet ifølge kirken og religion.

EtDukkehjem følger den traditionelle komposition som indeholder 5 faser:eksposition, knude, krise, peripeti og afslutning. (Larsen, 2010) I den første fase:eksposition, introduceres Helmer og Noras traditionelle familieliv. “..der bærer en julegran og en kurv, hvilkethan gir til stuepigen, som har lukket op for dem” (Ibsen, Et Dukkehjem , 1884, s.

11, akt 1).Der er brugt regibemærkninger i starten af dramaet. Samtidig med atbeskrivelsen giver et overblik af familiens økonomi, kan dette citat ogsåtolkes som at forfatteren viser et lykkeligt billede af denne familie, da dehar råd til en stuepige, og på trods af det, får man det indblik at de ikke harmangel på penge. Måden Helmer og Nora taler til hinanden, tyder også på at deresforhold er lykkeligt.

Helmer: “Min søde lille sanglærke” (Ibsen, Et Dukkehjem , 1884, s. 15, akt 1). Set udefra, kanderes ægteskab tolkes som lykkelig og glad.

Dialogerne mellem dem, hvor Helmerkalder Nora søde navne, giver helt klart et billede af et ægteskab, hvor beggeparter er glade for hinanden. Dog udvikler dramaet sig. Nora: “Her har jeg været din dukkehustru, ligesom jeg var pappas dukkebarn.Og børnene, de har igen været mine dukker. Jeg syntes det var fornøjeligt nårdu tog og legte med mig” (Ibsen, Et Dukkehjem , 1984, s. 95, akt 3). Nora åbner øjnenefor hvad deres ægteskab har været baseret på. Hvilket er at hun var hansdukkehustru, som skulle adlyde ham, og som diskuteret i forrige afsnit, ikkeblande sig i noget der har med mandens rolle at gøre.

Dette er det ultimativevendepunkt for Nora, som også betegnes som peripeti i et drama. Dramaet for enhel anden drejning, end forventet. Nora forlader sin familie, hvilket erulykkeligt, men alligevel er dette en lykkelig slutning for Nora der har brudtkvindesynet.

Iførste akt, bliver Nora og Helmers ægteskab skildret som lykkeligt. Dettekommer til syne i akt 1, hvor Helmer beskriver kalder Nora: Helmer: ..”min kære lille Nora” (Ibsen, Et Dukkehjem , 1884, s. 14, akt 1 ). Som sagt erNora en lydig hustru i starten af dramaet.

Helmers brug af ord, og navne hangiver Nora som understreget tidligere, giver et indblik af deres forhold. “Kære lille”, kan godt forestås som atHelmer behandler Nora som et barn. Hvilket betyder at hun skal være lydig. Menidet at Nora, udvikler, og faktisk opdager at der er noget galt med deresægteskab, kan Helmer ikke tolerer. Og hans blide tone, forandrer sig til atvære grov. “Å, du forblindede, uerfarneskabning” (Ibsen, Et Dukkehjem , 1884, s. 96, akt 3).

Ændringen af hans tone, og sprog, opstår i sidste akt, da Nora har ændretsig, og er blevet en fri oprørsk kvinde. Den sceniske fremstilling, gør dramaetekstra beskrivende. Henrik Ibsen giver Helmer en chance for at beskrive sineindre følelser og tanker gennem disse replikker.

Dette strider imod Helmerstraditioner og konservative tankegang. Han kalder hende uerfaren, hvilket huner. Dog er hun kun uerfaren fordi hun vælger at gøre det klart for Helmer hvadder er forkert med deres ægteskab. Hun forstår endelig at deres forhold erbygget på at hun skal opføre sig pænt, og være lydig.

Men også at hendesbeslutning for at redde Helmers liv, ingen betydning har for ham. Ironisk seter Nora faktisk ikke længere forblindet, hun har åbnet øjnene for sandheden.             Problemstillingen er: Hvorfor og hvordan udvikler Nora sig gennemdramaet? Pointen med dramaet var at give et realistisk billede af samfundetsproblem.

Og essayet kommer ind på en del vigtige komponenter, som årsagen tilNoras udvikling. Hvilket var religionen som samfundets var præget af, og Norasægteskab med Helmer. Selvom dramaet giver et billede af en lykkelig familie iførste akt, udvikler dramaet sig, og det gør hovedpersonen Nora også. Det dergør Henrik Ibsens drama ekstremt interessant og vigtigt er slutningen.

Publikummet for en slutning enhver kvinde fortjener som er spærret inde i etægteskab. Slutningen giver håb om frihed for kvinder. Selvom dramaet følger dentraditionelle komposition, gør slutningen den dramaet anderledes fra andredramaer.

Da det er skrevet i det moderne gennembrud der fokuserede på detrealistiske frem for det romantiske.